Om IAV

I de 60 år der er gået siden Íslenskir aðalverktakar (Islandsk Hovedentreprise) blev stiftet, har virksomheden deltaget i udformningen og udførelsen af en mængde anlægsarbejder. Anlæggene omfatter hele spektret af byggearbejder, for eksempel lejligheder, handels- og kontorbygninger, veje, broer, tunneller, ledningsanlæg, lavineværn, havne, kraftværker, industribygninger, fabrikker, skoler, svømmebade, idrætshaller, fodboldhaller og koncertbygningen Harpa. Desuden driver ÍAV tre jordmaterialegrave.

Projekternes bredde vidner om høje ambitioner og glæde ved at give sig i kast med udfordrende og komplicerede projekter. Desuden stiller projektvalget krav til virksomheden om at råde over kvalificerede medarbejdere med viden, erfaring og den bedst mulige uddannelse på de områder hvor virksomheden arbejder. ÍAV lægger stor vægt på at ansætte energiske og ambitiøse medarbejdere og tilbyde dem gode arbejdsfaciliteter til de krævende opgaver.

ÍAV har været en del af Marti koncernen siden 2010 og opererer i dag i Island og Norge.


Firma profil brochure. (på engelsk)